Jeg kan stolt præsentere, at vi kickstarter 2017 med et fantastisk indspark af Thomas Christensen, der er juniorkonsulent i The Nudging Company (TNC).
Thomas har taget #MitFørsteJob-uniformen på og vil fortælle lidt om vejen til TNC, der er noget nær drømmejobbet. TNC er et datterselskab til Bro Kommunikation, så jeg er så heldig at have siddet en hel del på kontor med Thomas det sidste halve år. Derfor kan jeg med god grund også tillade mig at give en lidt grundigere introduktion, end jeg normalt gør.
Det skyldes i høj grad, at jeg ser op til Thomas. Også selvom han bare er et halvt år ældre end jeg. Det er blandt andet en af de fede ting ved at være i BRO: Alder og erfaring betyder ikke lige så meget som kompetencer, karakterstyrke og så en god portion mennesketække. 3 ting, som Thomas absolut ikke skorter på.
Thomas er lidt af et fænomen: Han kan næsten ikke fuldføre en sætning uden at have bakket den op eller suppleret med indsigter fra den nyeste forskning, en fun fact eller andet nyt, han lige har læst i en artikel. Hans paratviden er umenneskelig. Det er måske derfor, at nogle af hans kolleger kalder ham for ’dyret’.
For at ære Thomas og hans evner til at bakke alting op med facts, vil jeg her drysse Thomas Christensen-facts med lind hånd:
- Thomas har været konkurrencesvømmer
- Thomas har vendt pizzaer ved La Belinda Pizza
- Thomas er en feinschmecker i køkkenet, men har også sine særheder (se næste fact)
- Thomas har en hjem-fra-byen-rutine: Chicken Salsa med chili cheese tops i. Men den skal ikke spises nu, nej. Den skal hjem i køleren og så fortæres næste morgen!? (I know – helt lost)
- Thomas har engang udtalt: ”Dengang jeg var på dagpenge og daytradede på den tyske børs…”
Allerede nu er det tydeligt at se, at Thomas er en vild type. Nå. Men ikke mere hype fra min pen. Nu skal han have lov selv. Giv en stor hånd til Thomas Christensen fra The Nudging Company:
#MitFørsteJob
FAKTABOKS
Navn: Thomas Christensen
Alder: 28
Uddannelse: Cand.Merc
Twitter: @Kaptajn_Bimse
Linkedin: https://dk.linkedin.com/in/thochr
1) Job og arbejdsdag
HVILKET JOB HAR DU?
Jeg er juniorkonsulent hos The Nudging Company. Vi hjælper virksomheder, styrelser og NGO’er med at omsætte psykologiske adfærdsindsigter til målbare adfærdsændringer. Og så er vi mestre i nudging – et af de måske mest overhypede begreber. Jeg forsøger at holde en balance i at svæve rundt i hype-ballonen, alt i mens jeg prøver at lukke så meget luft ud af den så muligt. Samtidig med at jeg gerne vil vise folk, hvor godt et værktøj nudging kan være. Det fungerer omtrent lige så godt som den metafor, jeg har rodet mig ud i.
Er der mange spørgsmål endnu?
KAN DU FORTÆLLE LIDT OM, HVAD DER LEDTE TIL, AT DU FIK JOBBET I THE NUDGING COMPANY?
Alt, hvad der hedder nudging, adfærdsdesign osv., er sådan rigtig blomstret op inden for de sidste 4-5 år. I hvert fald her i Danmark. De er lidt længere foran i England.
Det passede meget godt med, at jeg skrev speciale om emnet lige før, det blev sådan rigtig populært, og at jeg i den forbindelse talte med de fleste firmaer i København, som beskæftigede sig med det. Det var sådan, jeg kom i kontakt med BRO, Morten og The Nudging Company. Og så brugte Morten og jeg et par måneder, hvor vi talte med hinanden omkring et fremtidig samarbejde, imens jeg havde et midlertidigt projekt omkring arbejdsglæde.
Det var inden feltet sådan rigtig blev blæst op, så der var mange virksomheder, som rigtig gerne ville tale med mig og læse det speciale, min buddy og jeg havde lavet.
HVAD FIK DIG TIL AT SIGE JA TIL JOBBET SOM JUNIORKONSULENT?
Det var svært ikke at sige ja – det var skræmmende tæt på drømmejobbet. Min chef Morten og jeg havde talt meget sammen omkring arbejdsopgaver osv., og vi havde begge to en naiv tanke, at man kunne forberede en håbløs universitetsstuderende på at blive konsulent ved at tale om det.
HVORDAN SER EN NORMAL DAG UD I BRO-HUSET?
Som så mange andre, så lever jeg i en mailstorm. Jeg tjekker mails 3-4 gange om dagen, hvor jeg kører min indbakke i bund. Så har jeg ofte nogle kunder eller andre stakeholders, der skal have en leverance. For mit vedkommende vil det være analysearbejde eller tests.
Jeg er ofte underleverandør på mange af vores projekter, hvor jeg designer og udfører adfærdstests. Hvis det ikke lyder prestigefyldt nok, så holder jeg også møder. Når man arbejder med adfærd, bliver man nødt til at være meget tværfaglig. Det stiller en del krav til en. Jeg må aldrig bare være i min egen boble, så jeg holder arbejdsmøder, hvor mine kollegaer og jeg udfordrer hinanden, så vi kan give vores kunder det bedste produkt.
HVILKE ANSVARSOMRÅDER HAR DU?
Jeg designer og udfører vores kvantitative tests. Det kan være alt fra affaldsoptælling til facial coding. Her i december lavede jeg en ret sjov facial coding-test, hvor vi gerne ville have folks umiddelbare indtryk på noget kommunikationsmateriale, vi har produceret sammen med BRO Kommunikation. Så vi inviterede en masse mennesker forbi vores hus i Hellerup for at komme ned i en kælder og se på en skærm… Vi havde et kamera sat op, så vi kunne se folks ansigtsudtryk og ”microexpressions” imens de lyttede til vores kommunikationsmateriale.
Derudover så bidrager jeg med adfærdsøkonomiske analyser til resten af vores team. Og så holder jeg en del foredrag om nudging og adfærdsdesign.
HVILKE KUNDER OG MÅLGRUPPER ARBEJDER DU MED?
Det dejlige ved at være i TNC er, at jeg sidder med til alle de sjove samtaler. Det er svært ikke at føle sig benovet, når man får lov til at være ekspert i adfærd over for en række mennesker, som ikke bare er ældre, men også meget mere erfarne på mange andre områder, end en selv.
At træde direkte ud af universitetet og få lov til at sidde med til forhandlinger med direktører og partnere er en velsignelse. Det gør det nemt at have det sjovt på arbejdet, og så er det en nem måde at lære at være ydmyg.
HVAD ER DET MEST UDFORDRENDE SOM JUNIORKONSULENT I BRO OG TNC?
Det er svært at vide, hvor jeg skal starte. Indtil videre føles det som om, at jeg har skrevet et speciale om måneden. Det er sjovt at lære nye ting, selv hvis det skal foregå i en rasende fart.
Jeg er specialist i BRO/TNC, og det er overraskende ensomt – på en faglig måde. Det forventes, at du er ekspert inden for dit felt, og da vi i teamet har satset på tværfaglighed, kan det være svært at opstøve sparring inden for mit lille felt.
KAN DU HOLDE FRI, NÅR DU KOMMER HJEM FRA ARBEJDE?
Jeg er elendig til at holde fri. Det er der mange grunde til. Først og fremmest så er jeg dårlig til at slappe af. Jeg skal altid lave et eller andet. Når jeg slapper af, er det enten med fagbøger, artikler eller med spil af en art. Hvis der er orker eller drager med, så har jeg med garanti prøvet det.
Fordi mine naturlige interesser og mit arbejde har så store overlap, så der er utrolig lidt af mit arbejde som føles sådan. Ja, jeg synes også selv af den sætning er alt for frelst.
Jeg arbejder meget, fordi jeg kan lide det – og det er det største privilegie.
2) Motivation
HVAD MOTIVERER DIG I DIT ARBEJDE?
Jeg elsker at løse problemer. Det er essensen af min arbejdsglæde at løse et problem og få anerkendelse for, at jeg har hjulpet nogen. Jeg går ud fra, at der er mange, som kan nikke genkendende til det.
Adfærdsproblemer er de bedste problemer; de er svære at løse og ofte skal jeg dybt ned i min faglighed for at kunne komme frem til et resultat. Og så kræver det, at man arbejder sammen med andre. Jeg kan godt lide at være en del af et team. Jeg elsker at blive udfordret og blive stillet til ansvar for min proces. ”Hvorfor tænkte du det?”, eller ”Kan du ikke fortælle mere om y ting i x proces?” er spørgsmål, jeg ikke ville være foruden.
Det værste ville være en ekspertrolle, hvor jeg sidder og analyserer alene i kælderen, og når tiden er inde, så spytter jeg et notat ud.
HVAD ER EN GOD ARBEJDSPLADS FOR DIG?
Jeg har brug for anerkendelse og mening i mit arbejdsliv – det bliver jeg nødt til at uddybe en smule, for min floskel-alarm er ved at gå amok.
Min chef Morten har en ubehagelig sød og klistret sætning, der lyder: ”Vi skal lave små buler i universet sammen”. Men når vi hjælper borgere med at blive bedre til at sortere affald, bruge færre plastikposer eller hjælper hospitaler med at øge håndhygiejne, så er der en masse ting, som giver mening. For mig er det sjovere at bruge mine evner på det, fremfor at sælge mere mayonnaise.
Nuvel, det kom der flere flosker ud af. Det er jeg ked af, men jeg gjorde mit bedste.
FÅR DU MULIGHED FOR AT BENYTTE DINE SPIDSKOMPETENCER?
Jeg kan godt lide tanken om, at jeg får brugt alle min spidskompetencer, men eftersom der ikke er en kunde, som har bedt mig om at lave noget med drager og orker, kan jeg forsikre alle om, at jeg har et par i baghånden.
Det med at lære nye ting sker hele tiden. Alle i teamet er på hver deres måde en faglig vulkan, som gerne vil prøve nye teorier og metoder af. Det hægter jeg mig på og prøver at følge med.
HVILKE(N) FEJL HAR DU LÆRT MEST AF?
I starten troede jeg, at jeg var en god medarbejder, hvis jeg var stille og på magisk vis omdannede alle de opgaver, som min chef og mine kollegaer gav til mig, til de ting, de havde tænkt op i deres hoveder. I sidder sikkert alle sammen og smiler lidt lige nu, fordi det er en tåbelig tanke. Det kan man jo ikke. Og I har ret.
Jeg ville gerne fortsætte med et klart råd og en løsning. Men for at være ærlig så er jeg stadig i gang med at forstå denne her geniale sætning, som Helle Bro (chefen for det hele) sagde til mig:
”Thomas, det handler om at give sig selv og andre de bedste forudsætninger for at gøre deres bedste.”
Det betyder fx at stille krav tilbage, hvis opgaven er uklar, eller at stille spørgsmål til en deadline og tidsprioritering. At hjælpe folk til at forstå at den opgave, de stiller, presser mig i bund eller ligger uden for mine kompetencer – eller at de må vælge mellem de tre andre opgaver, de også har uddelegeret osv..
Her mener jeg ikke bare at sige fra, men også at sige til: Denne her opgave var spændende, hvordan kan jeg lave mere af det?
I forstår pointen.
HAR DU AFSLUTNINGSVIS ET GODT RÅD TIL DEM, DER SNART SKAL UD AT HAVE DET FØRSTE JOB?
Simon, nu kan jeg jo se, at jeg er blandt kommunikations- og SoMe-mennesker. Så I må tilgive mig, hvis jeg siger noget dumt lige om lidt – jeg kommer fra en anden verden og ved ikke bedre.
Jeg tror, der er mange, som tænker at deres personlige blog og Twitter-profil giver dem nogle særlige fordele. De har sikkert ret, hvis man skal arbejde med SoMe eller blogs.
Det, jeg savner, er det personlige. Det er cool, at du har en blog, men jeg gider ikke læse den, hvis du sender mig et link til den.
Du skal ringe mig op, og sige: ”Hej Thomas, jeg har lavet noget research / spekuleret over noget, som jeg tror, du er den helt rigtige til at give feedback på.” – Og så kan du sende mig et link til en artikel på din blog.
Eller også så kan du skrive en mail til mig, hvor der står noget ganske kort om det seje eksperiment, du har lavet og så sende et uddrag af dit speciale.
I min optik så sker der alt for lidt af sådan noget. Hvis du sidder på bjerge af content, du selv har lavet, og du kan lave en personlig frame omkring det – så har du den bedste vej ind.
Okay, hvis jeg nu afslutningsvis siger, at du sikkert også kan bruge Twitter, kan du så ikke sende en smule tilgivelse min vej?
Bonus:
HVOR MEGET ARBEJDER DU I UGEN?
55 – 65 timer om ugen. Jeg starter hver uge med et mål der hedder en 45-50 timers arbejdsuge, men jeg er elendig til at holde det. Når vi rammer de 60 timer, så begynder jeg at kunne mærke det i kroppen, og den sidste tid er jeg blevet meget bedre til at holde det i nærheden af de 50.
HVAD FÅR DU I LØN?
Du skal ikke læse adfærdsøkonomi og arbejde i et lille bureau for pengenes skyld. Min Djøf-advokat slog korsets tegn, da han læste min konkrakt.