Foto: Kasper Kristoffersen

Med 14 dages mellemrum kommer der en ny omgang #MitFørsteJob, og i dag er du blevet velsignet med den fantastiske Camilla Zuleger, der skiller sig en smule ud fra mængden af de 16 foregående indlæg. Hvordan skiller hun sig ud, Simon? Hæng i, kære læser, det kommer nu.

Camilla Zuleger blev færdig som cand.mag i dansk og retorik fra Københavns Universitet i sommer. Inden da havde hun opsagt sit studiejob i PR & kommunikation i Gjensidige Forsikring og havde som en utopisk, naiv tanke oprettet et cvr.-nr. for at være selvstændig ved siden af specialeskrivningen. Og hvad skete der så?

Du bliver nødt til at læse med for at få det hele med. Jeg kan jo ikke bare servere dig alle sølvkornene i indledningen, vel? 😉

#MitFørsteJob

Faktaboks:
Navn: Camilla Zuleger
Alder: 26 år
Uddannelse: cand.mag i dansk & retorik fra Københavns Universitet
Twitterhandle: @camillazuleger
LinkedIn: /in/camillazuleger
Hjemmeside: www.zuleger.dk 

1) Job og arbejdsdag

HEJ CAMILLA. VIL DU FORTÆLLE LIDT OM DIT JOB?

Mit “fuldstidsjob” er i virkeligheden to ting. Jeg er ansat på deltid som copywriter hos designfirmaet ferm LIVING. Og resten af tiden er jeg freelancer på snart sagt alle de opgaver, jeg kan komme i nærheden af: Oversættelser, presse- og tekstarbejde, journalistik og redigering. Min hverdag består altså i overvejende grad af at producere tekst til alle mulige forskellige formater: Fra kollektionskataloger til Instagram-captions.

HVORDAN FIK DU KRINGLET DEN HJEM?

Når sandheden skal frem, er det mere held end forstand, at jeg er der, hvor jeg er i dag. Da jeg begyndte at skrive mit speciale sidste år, var jeg så bange for at ende i dagpengesystemet, at jeg – naivt og utopisk – oprettede et cvr.-nr. for at give mig en slags motivation for ikke at gå direkte ud i arbejdsløshed, dagen efter jeg afleverede mit speciale. Naturligvis lykkedes det ikke og cvr.-nr.’et gjorde det først og fremmest sindssygt besværligt at være på dagpenge, den ene måned jeg nåede at være det.

Men fordi jeg havde givet min twitter-bio en mere kommerciel, professionelt vinkel, hvor jeg skrev, hvad det var for opgaver, jeg kunne løse, skete der intet mindre end, at jeg en dag fik en mail fra en, som lige netop stod og havde brug for en som mig, og havde fundet mig på twitter. Det er utvivlsomt noget, der ikke var sket uden Anita Lykke Klausens opråb om, at blogging er vejen frem for studerende (Jeg mener det: Gør det! Hun har kun ret), for netop mit eget website har været et selling point flere gange til at vise, hvad det egentlig er, jeg kan. Det var også via en anbefaling, at jeg fik mit job hos ferm LIVING, der egentlig ledte efter en studentermedhjælper.

HVAD FIK DIG TIL AT SIGE VÆLGE DENNE TODELTE JOBSITUATION?

Freelancelivet var noget, der virkede enormt tiltrækkende og glamourøst på mig, mens jeg studerede. Men virkeligheden er lidt en anden. For selv en freelancer skal afdrage på boliglån og til tandlægen. Og i den ligning er det altså en enorm stor luksus at have en større, fast opgave, så man ikke er helt på bar bund hver eneste måned. Desuden er ferm LIVING en enormt spændende virksomhed at være del af. Den er enormt internationalt orienteret, så jeg får lov at sætte både mine danske, engelske og tyske sprogkundskaber i brug. Det er selvfølgelig også en stor udfordring at navigere imellem, og nogle dage er da bestemt også mere uinspirerede end andre, men det er et arbejde, hvor man kan kigge på et færdigt produkt, og det har altid været meget vigtigt for mig.

HVORDAN SER EN NORMAL DAG UD?

Det ender virkelig som en parade af klicheer, det her: Men jeg har ikke en normal dag. Jeg går på arbejde hos ferm tre gange om ugen, og der kan det virkelig gå mange veje alt efter, hvad der ligger og venter i mailboksen. Når jeg ikke skal derhen, arbejder jeg typisk hjemmefra. Men uanset hvad har det været vigtigt for mig at skabe en eller anden form for struktur. Det betyder, at jeg står op, når min kæreste går på arbejde, arbejder ved et bord og prøver at ignorere det, hvis opvasken pludselig kalder og den slags. Som freelancer sender jeg enormt mange mails, ikke kun for at aftale eller aflevere opgaver, men også for at holde relationer ved lige – de skal jo helst kunne huske én, når de har brug for hjælp igen! Når jeg arbejder hjemme, er det dog også vigtigt for mig at kunne gøre nogle af de “friheds-ting”, som selvstændigheden giver: Yogatimer om formiddagen og lang morgenmad med venner. Men når man er kommet ud i et selvstændigt liv direkte efter uni, kan det virkelig også være svært ikke at falde tilbage i gamle, dårlige vaner, hvor man læste avisen hele dagen eller browsede endeløst rundt på nettet for at undgå at koncentrere sig om en opgave. Men med tiden bliver alting lettere, og jeg husker altid, hvad min tidligere underviser på uni sagde:

“Du skal elske dine overspringshandlinger, for det er tit dér, man får de bedste ideer!”

HVAD ER DET MEST UDFORDRENDE VED JOBBET?

Det mest udfordrende for mig har utvivlsomt været det administrative læs, der følger med freelancelivet. Jeg gider ikke beskæftige mig med fakturaer og regnskaber, men det har jeg måttet lære at komme over. Hvad jeg til gengæld stadig må slås med, er, hvor fuldstændig elendigt systemet er skruet sammen, og hvor aldeles umuligt det er at få Skat til at lave forståelige forklaringer – for ikke at tale om at hjælpe dig, hvis du giver op og ringer til dem. Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig det for et år siden, for der var min indstilling: Selvfølgelig kan jeg finde ud af det. Men der må jeg bare sige: Allier dig med nogen, der rent faktisk ved, hvad de laver, for ellers begiver du dig ud på en rejse af tidsspild af de vildeste dimensioner.

KAN DU HOLDE FRI, NÅR DU KOMMER HJEM FRA ARBEJDE?

Det er muligvis den største kliché, men som selvstændig holder man ikke fri. Jeg leverer tit opgaver med meget kort deadline, og det er ikke sjældent, at en kunde har brug for noget fra én dag til en anden. Med et arbejdsliv, hvor man potentielt ikke ved, om der er nogen opgaver ugen eller måneden efter, har min strategi været at sige ja altid – og også kl. 22. På et eller andet tidspunkt håber jeg at nå til et sted, hvor jeg kan tillade mig at være lidt mere kræsen og sige nej, hvis jeg har lyst til at holde fri. Men indtil videre er det spændende, og så er der jo ingen grund til at holde op.

HVILKE(N) FEJL HAR DU LÆRT MEST AF?

I starten – og nå ja, måske i virkeligheden stadigvæk – tænkte jeg, at alting helst skulle ske på samme tid, og allerhelst allerede i går. Jeg var (og er) nogle gange (for) ivrig, og det giver ind i mellem bagslag. Faktum er, at resultatet bliver bedre, hvis man trækker vejret og bruger en time eller måske en halv dag længere. Og det gælder ikke kun freelancearbejde, men også den mere faste slags: Slap af, koncentrer dig, og tag den tid, du behøver for at gøre det ordentlig. Selvom det kan være svært at bede om længere tid på en opgave, betaler det sig, for har du først været (for) hurtig én gang, bliver det i mange tilfælde også forventet næste gang. 

HAR DU AFSLUTNINGSVIS ET GODT RÅD TIL DEM, DER SNART SKAL UD AT HAVE DET FØRSTE JOB?

Du bliver nødt til at tro på, at du er god nok – og hvis det er svært: Fake it ’til you make it. Jeg har hørt mange efter endt studie sige: “Jeg tror, jeg ville være god til at løse den og den opgave”, men hvad de burde sige er: “Selvfølgelig, kan jeg det!”. Og don’t let the fuckers get you down, når du sidder der til intromøde for ledige hos din a-kasse. Af en eller anden grund siger de ting, som tager gejsten fra dig, men de har ikke ret, og det skal nok gå alt sammen. Spil spillet efter deres regler, og brug din tid på noget bedre!

Bonus:

HVOR MEGET ARBEJDER DU I UGEN?

Egentlig havde jeg ingen ambitioner om at arbejde fuldtid efter studiet. Jeg har udgifter på studerende-niveau, og jeg synes, det er et frygteligt tyranni, at vi tvinger alle mennesker til at arbejde langt mere, end de kan og vil. Jeg går virkelig ind for kortere arbejdsuger til alle, men selv er jeg enormt dårlig til faktisk at overholde det, selvom jeg har alle forudsætningerne. Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg har endnu ikke taget en opgave udelukkende for pengenes skyld, og så længe det er sådan, er det virkelig let at komme til at arbejde mere end 37 timer.

HVAD FÅR DU I LØN?

Ok, det er jo virkelig noget af et minefelt i medie/kommunikations/tekst-branchen for freelancer og andre utraditionelle ansættelser. I starten var det vildt svært for mig at sætte pris på mit arbejde, dels fordi jeg har været vant til at arbejde uendeligt meget gratis, og fordi balancen mellem at man gerne vil have arbejdet, men samtidig ikke underbyde branchen kan være virkelig svær at finde. Det er altid en vurderingssag fra gang til gang, hvad jeg tager for en opgave, men jeg sætter aldrig barren for lavt bare for at få en opgave. Derfor bliver jeg også virkelig irriteret over den store mængde oversættelsebureauer, der leverer et elendigt arbejde, men til gengæld kun tager en tredjedel af det, jeg gør.

Hvem vil du gerne læse et #MitFørsteJob-indlæg om?

Som nævnt i indledningen har der allerede været 17 spændende mennesker forbi bloggen og fortalt om deres første job. Men er der nogen, jeg har overset? Er der en gren af kommunikationsbranchen, jeg har fuldstændig forbigået? Eller er der simpelthen bare den sejeste kollega i din kommunikationsafdeling, på dit bureau eller fra noget helt tredje, som vi bare *MÅ* have fat i? – jamen, så kom da med et navn, og skriv det i kommentarfeltet!