Hvad får du, hvis du blander filosofi, kommunikation og klimavenlige færdigretter? Svaret er sådan cirka Jesper Dalgaard Pøhler.
Jesper arbejder som redaktør på Ledernes digitale tidsskrift ’Ledelse i Dag’, men vi skal dog ikke høre så meget til hverken det job eller til de klimavenlige færdigretter – derimod til Jespers første job i Det Etiske Råd.
Her vil han fortælle lidt om, hvad i al verden man laver i Det Etiske Råd, og hvorfor det bare var mega fedt. Og til allersidst løfter han sløret for antallet af nuller på lønsedlen [000h suspense]
Læsetiden er 8-9 minutter – god fornøjelse
/Simon
_________________________________________________________________________________________________________________________________
Navn: Jesper Dalgaard Pøhler
Alder: 29 år
Uddannelse: Kommunikatør og filosof (formelt set kaldet cand.comm. i Kommunikation og Filosofi og videnskabsteori fra Roskilde Universitet)
Job: Redaktør på Ledernes digitale tidsskrift Ledelse i Dag
Twitter: @jesperpoehler
LinkedIn: linkedin.com/in/jesperpoehler
Hjemmeside: fairdig.dk / fair-stuff.dk
Filosofi og kommunikation – hvad kan man bruge det til?
Det spørgsmål har jeg fået mange gange. Både med nysgerrig og skepsis i stemmen hos den spørgende. I manges ører klinger filosofi måske temmelig abstrakt, mens kommunikation kan lyde så bredt, at det er ubrugeligt – så er man vel bare halvsløj til rigtig mange ting, ikke?
Mit første job var som projektmedarbejder i Det Etiske Råd, hvor jeg arbejdede med kommunikation (efter tre år som studentermedhjælp). Det var altså et job, hvor jeg skulle kommunikere filosofi. Kunne det blive mere spot on?
Jeg var derfor også i tvivl om, hvordan i alverden jeg skulle finde et meningsfuldt job efterfølgende, når nu jeg var startet ”på toppen” (den svære toer). I dag er jeg redaktør på Ledernes digitale tidsskrift Ledelse i Dag, hvor jeg både arbejder i dybden med ledelsesfaglige artikler – som der er megen filosofisk substans i – og i bredden med at formidle dem til de rette mennesker. Så det kunne heldigvis godt lade sig gøre at finde et nyt job med mening i.
Bæredygtighed betyder meget for mig, og ved siden af mit job har jeg virksomheden Fairdig sammen med to andre, hvor vi sælger klimavenlige færdigretter, og jeg hygge-hoster min hjemmeside Fair-Stuff.dk, hvor jeg anbefaler bæredygtige indkøb. Også her spiller etikken en nøglerolle, og kommunikationen får vores etisk gennemtyggede færdigretter fra Fairdigs produktion og ud i butikkerne.
I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvad jeg lavede i Det Etiske Råd, og hvorfor det var mega fedt. Hvis du bliver hængende, fortæller jeg også, hvad jeg fik i løn …
Det Etiske Råd er der kun ét af
Alle arbejdspladser er unikke, men Det Etiske Råd er alligevel noget særligt. Der er kun ét af det, det har stor offentlig bevågenhed, og det har en ret speciel struktur. Uden at det skal blive for teknisk, så er Det Etiske Råds 17 medlemmer udpeget af Folketinget, og Rådet har et sekretariat tilknyttet, som jeg var ansat i. Dele af det sekretariat (blandt andet mig) betjente også National Videnskabsetisk Komité, som godkender sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
Det tager altid en evighed at forklare, hvordan strukturen er opbygget, og hvad Komitéen og Rådet laver. Det kan være nemt at miste overblikket, og derfor vil jeg kun fokusere på mit arbejde i Rådet. Men lad det være sagt, at jeg havde mange(!) forskellige opgaver, som handlede om etik inden for sundhed og bioteknologi, og jeg stod både for Twitter, hjemmeside, arrangementer, debatindlæg, kommunikationsstrategi, foto, film, grafik, layout og meget mere.
Faglig identitet Xtreme!
Mange vidensarbejdere har en stærk faglig stolthed og identificerer sig med deres jobs. Men når der er frokostpause, er det også vigtigt for mange at ”trække stikket” og snakke om noget andet end arbejde.
Sådan var det ikke i Rådet! Her snakkede vi etik, etik, etik, og flere af mine kollegaer havde været i jobbet i 10+ år. Det var en lille arbejdsplads med fire projektledere, halvanden kommunikationsmedarbejder (min fagfælle var på barsel det meste af min ansættelse), en sekretær og en sekretariatschef. Alle kendte derfor både deres fag og deres kollegaer rigtig godt.
Etikken blev sneget ind overalt. Fra det seneste projekt i Rådet, over etiske betragtninger om frokosten til utilitaristiske argumenter for og imod utroskab – alt blev diskuteret ved kaffemaskinen, til julefrokosten og ved frokostbordet.
Det er mega fedt at arbejde et sted, hvor stemningen ikke er ”Åh, skal vi nu ikke snakke om noget andet end arbejde?”, men hvor arbejdet i stedet er en sand passion og en evig kilde til motivation og diskussioner.
Det skal da også siges, at vores sekretariat altid scorede højt i trivselsmålingerne.
Arbejdsglæde og ansvar er vel ikke alle forundt?
På overfladen synes jeg, at det kan virke som et sandt lykketræf: Jeg kunne dyrke begge mine fag og mine personlige interesser, og jeg fik rigtig meget ansvar i mit arbejde. Men hvis jeg skal se lidt indad og lægge ydmygheden til side, vil jeg også mene, at jeg selv har skabt meget af mit arbejdes indhold.
Jeg startede i Rådet som student og var ikke bleg for at byde ind med forslag til opgaver, som, jeg syntes, kunne styrke Rådets kommunikation med omverden, sekretariatets kommunikation med Rådet eller den interne kommunikation i sekretariatet.
“Men man lærer kun ved at turde prøve noget, og man bliver kun bedre ved at øve sig. Det er min egen lille lommefilosofi, og den har virket godt for mig indtil videre”
Det er en generel lyst og interesse hos mig, at jeg gerne vil sætte initiativer i gang og prøve at skubbe min arbejdsplads og kollegaer i nye retninger. Jeg synes, at det er sjovt at arbejde innovativt og kreativt, og jeg synes, at det skaber en god energi.
Meget af det kræver selvfølgelig lidt selvtillid og selvindsigt i forhold at vurdere, om det, man foreslår, faktisk kan lade sig gøre, og om man er den rette til at gøre det. Men man lærer kun ved at turde prøve noget, og man bliver kun bedre ved at øve sig. Det er min egen lille lommefilosofi, og den har virket godt for mig indtil videre.
Hvis man udviser respekt for sine kollegaer og deres faglighed og kender sine egne styrker og begrænsninger, så kan man faktisk komme ret vidt omkring.
Du bliver ikke bedre af at arbejde hele tiden
Et vigtigt princip i mit arbejdsliv har lige fra starten af været, at jeg holder fri, når jeg holder fri. Når jeg går fra job, så tjekker jeg ikke mails og sms’er på arbejdsmobilen, før jeg møder igen.
Naturligvis er der undtagelser, men generelt er jeg ret striks omkring det, for ellers holder jeg ikke i længden. Det er vigtigt for mig at arbejde, når jeg arbejder, og holde fri, når jeg holder fri. Jeg forsøger generelt også at holde min arbejdsuge på cirka 37,5 timer om ugen.
Jeg har en oplevelse af, at mange studenter og mange, der er nye i job, har en ide om, at hvis bare de viser, at de vil ofre alt for deres job, så skal det nok få dem frem.
Det virker muligvis i nogle brancher, men jeg har personligt oplevet positive resultater ved at søge det, der oprigtigt interesserer mig, kende mine egne behov, styrker og begrænsninger og kommunikere dem tydeligt til min chef og kollegaer. Så ved folk også, hvad de kan forvente af mig, og at de kan regne med mig, når jeg siger ja til noget.
Men træerne vokser ikke ind i himmelen, og jeg kunne da godt ønske mig, at jeg var endnu bedre til det. Det er stadig en udfordring for mig, at jeg siger ja til for meget, fordi der er så mange ting, som, jeg synes, er spændende.
Derfor har jeg også haft flere samtaler med min chef (både den nuværende og den tidligere) om, at hun skal hjælpe mig med at prioritere i mine arbejdsopgaver, så jeg ikke ender med at have for meget på mit bord. Når man er ude i god tid (før lokummet brænder), ser jeg det som en styrke, at man beder om hjælp fra sin chef og/eller kollegaer.
Tre gode råd og tre nuller på lønchecken
Her til sidst vil jeg give mine tre gode råd til dig, der er på vej eller lige er startet i dit første job. Og så lovede jeg også at fortælle, hvad jeg selv fik i løn.
Det sidste først: Jeg fik en grundløn på 29.000,- inklusive pension, hvilket er standardsatsen for den stilling, jeg var i. Derudover fik jeg et kvalifikationstillæg på 3.000,-, fordi jeg havde tre års kendskab til arbejdet gennem min ansættelse som studentermedhjælp. Jeg fik altså 32.000,- øverst på min lønseddel (som blev til cirka 18.000,- nederst) udbetalt hver måned.
Det var ikke vigtigt for mig, hvad jeg fik i løn, men det var vigtigt for mig, at min løn var fair. Jeg tjekkede derfor standardsatsen for at se, hvad jeg kunne forvente (det kan du eksempelvis gøre her). Og så ringede jeg til min fagforening og spurgte, hvad jeg burde få. De fortalte mig om både rådighedstillæg og kvalifikationstillæg. Sidstnævnte fik jeg uden at skulle forhandle om det, og det var jeg godt tilfreds med.
Her får du til sidst tre gode råd, som du kan bruge eller smide væk:
-
Vær dig selv: Det er en kliché, og det er der en grund til. Hvis du bruger din tid på at prøve at være den, du tror, andre vil have, du skal være, så rammer du højst sandsynligt forkert. Men hvis du er dig selv, så er det langt nemmere for andre at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til dig.
-
Vær tydelig: Hvis du har for mange opgaver, så sig det til din chef. Hvis du har for få opgaver, så sig det til din chef. Hvis for mange af dine opgaver presser dig ud af din komfortzone, så sig det til din chef. Hvis for få af dine opgaver udfordrer dig, så sig det. Til hvem? Til din chef! Tydelig kommunikation gør det meget federe at arbejde med dig, og jeg vil påstå, at du også selv trives bedre af det.
- Tag det roligt: Jeg kommer selv til at starte med at se på den person, der er verdens bedste til det, jeg kaster mig ud i. Og så ser jeg, hvor meget jeg mangler at få styr på. Det kan jeg ikke bruge til noget, og det kan du heller ikke. Det er i orden at lade sig inspirere af de tunge folk i branchen, men husk lige på, at du (højst sandsynligt) stadig er meget ung og har hele arbejdslivet foran dig. Du skal nok nå at brænde en masse sene aftentimer af på kontoret, og du skal nok nå at blive forfremmet og få en højere løn. Det behøver ikke at være i det første job, at det hele sker.
Tak for opmærksomheden. Hvis du lige er startet i dit første job eller er ved at lede efter det, så håber jeg, at min fortælling har givet dig lidt inspiration.
Du er altid velkommen til at kontakte mig om hvad som helst.
________________________________________________________________________________________________________________________________