Klumme i DM Kommunikation · ”Klumme_final_v3_rettet2_FINAL_docx”, 18. februar 2026

Hører du også, at det er sværere end nogensinde at blive set på LinkedIn? Mit bud er, at du skal zigge, når alle andre zagger. I februar 2026 skrev jeg en klumme i DM Kommunikation om de steder, hvor jeg selv gør det. Og om hvorfor det giver flere kommentarer (og dermed mere rækkevidde).

Læs hele klummen hos DM Kommunikation

Kort fortalt

  • Anderledes slår bedre. Vi lægger mærke til det, der stikker ud fra mængden. I adfærdsvidenskaben hedder det salience. Du skal altså kunne spotte, hvad flertallet gør, og så turde gå den anden vej.
  • Tag Per Arnoldi-testen. Før jeg udgiver et opslag, spørger jeg mig selv, om alle kunne have lavet det. Hvis ja, ryger det ikke ud.
  • Tør at ekskludere nogen. Det lærte jeg af Morten Münster og Henrik Hillestrøm, da jeg arbejdede på bureau: Hvis ingen bliver provokeret af dit indhold, er det for kedeligt. Når nogen fravælger dig, er det et tegn på, at du står for noget. Ja, nogen bliver sure, og nogen falder fra. Sådan er prisen, når du vil være nogens favorit.
  • Hold en flanke åben. Slet de forbehold, jeg kalder gendrivelser, så læserne har noget at gribe fat i. Find det mest oplagte kritikpunkt, lad det stå åbent, hav svaret klar i skuffen, og svar hurtigt på den første kommentar. Så ruller sneboldene.

Bonus: I selve klummen holdt jeg en flanke åben ved at slette en sætning om, at taktikkerne virker for privatpersoner såvel som brands. Nu ved du det.

Du behøver ikke være bedre end de andre, du skal bare være anderledes.

Simon Linde i DM Kommunikation, 18. februar 2026

Den åbne flanke skrev jeg om allerede på bro blog i 2018: Hold flanken åben. Og vil du se, hvad 1.000 opslag har lært mig, så læs 1.000 LinkedIn-opslag senere: Her er mine læringer.

Skal du i gang fra bunden, har jeg lavet et LinkedIn-kursus for begyndere.


Kilde: ”Zig, når alle zagger – sådan skiller du dig ud på LinkedIn”, klumme af Simon Linde i DM Kommunikation, 18. februar 2026. Læs hele klummen hos DM Kommunikation.