Klumme i DM Kommunikation · ”Klumme_final_v3_rettet2_FINAL_docx”, 20. maj 2026

Jeg lever af at undervise kommunikatører i AI. Og alligevel føler jeg mig bagud. Det indrømmede jeg i en klumme i DM Kommunikation i maj 2026, hvor jeg også skrev om den kur, jeg tror, rigtig mange af os har brug for: leverpostejskuren.

Klummen kom også med i DM Kommunikations trykte magasin, nr. 6/2026.

Læs hele klummen hos DM Kommunikation

Kort fortalt

  • Alle føler sig bagud. Også dem, der er længst fremme. Jeg talte med en advokat, der er foran stort set hele sin branche på AI. Følelsen af at være bagud var der alligevel. Med det tempo, udviklingen har nu, må vi nok bare acceptere følelsen.
  • Det går stærkt. Første kvartal af 2026 føltes, som om der skete mere end i 2024 og 2025 tilsammen. Skills, Claude Cowork, Claude Code, Dispatch: Det næste værktøj er ude, før du har nået at nørde det forrige i bund.
  • Drop lurepasset. En pdf, du får tilsendt for at skrive et kodeord i kommentarerne, ændrer ingenting. Du er nødt til at træne din AI-muskel selv og bøvle dig frem.
  • Kom på leverpostejskuren. Skru ned for ambitionen: Du behøver ikke være forrest, du skal bare være med. Sæt fx 3 x 15 minutter af i kalenderen hver uge til at prøve noget nyt eller se en how-to-video. Lidt AI-tid slår ingen AI-tid.
  • Du er længere fremme, end du tror. Har du brugt generativ AI, er du ifølge Microsoft AI Economy Institute foran 83,7 % af verdens befolkning og 71,3 % af danskerne. At vi stadig føler os bagud, skyldes nok, at vi sammenligner os med de mest højtråbende AI-folk i feedet. Og at man opdager flere huller i sin viden, jo mere man lærer.

Tiden til kuren kan du fx tage fra et afsnit af Bachelorette eller en halv times doomscrolling. Jeg ofrede selv en Champions League-kamp for et webinar om AI-workflows.

Jeg føler mig også bagud.

Simon Linde i DM Kommunikation, 20. maj 2026

Vil du i gang i selskab med andre, holder jeg AI-workshops for kommunikatører. Og vil du se, hvordan jeg spotter tekster, hvor AI har fået lov at skrive det hele, så læs min klumme om 4 tegn på, at AI har skrevet din tekst.


Kilde: ”Føler du dig bagud i AI-ræset? Så kom på leverpostejskuren”, klumme af Simon Linde i DM Kommunikation, 20. maj 2026 (også trykt i magasinet nr. 6/2026). Læs hele klummen hos DM Kommunikation.