Mit spritnye nyhedsbrev er copywriterens svar på Nicklas Bendtner: Jeg giver janteloven en langemand, omtaler gerne mig selv i 3. person for at understrege en pointe, og så er mit helt store mål, at du smiler, imens du bliver klogere (well, den sidste pointe holder dog ikke helt vand i Bendtner-allegorien).
De første +200 personer har allerede tilmeldt sig (inden for en uge) efter at have læst denne beskrivelse af nyhedsbrevet med den korte titel ’B2B-copywriting’:
”Danmarks mest uformelle nyhedsbrev om copywriting i B2B-land. Det udkommer uregelmæssigt og med svingende kvalitet.”
HVORFOR BØR JEG SIGNE UP?
Fordi du ved, at kloge og underholdende B2B-skribenter er en knap ressource i Danmark. Og fordi copywriting i B2B-øjemed er en niche, du kan forholde dig til. Godt nok en niche på samme måde, som Champions League er en niche. Så derfor kan du godt glæde dig til knæhøje kliché-tacklinger og karseklippede copywriting-tricks på uregelmæssig basis.
OKAY, HVAD ER NÆSTE SKRIDT?
Du gør som 209 andre (ja, der er kommet 9 nye abonnenter til den seneste time, mens jeg har skrevet dette korte indlæg) og trykker ‘abonner’, når du klikker dig ind på mit LinkedIn-nyhedsbrev lige her: