#45 – 6 værktøjer til flere event-tilmeldinger (Læsetid: 4 min)
Hey – det’ Simon 👋
I dag får du 6 copywritingværktøjer, der giver dig flere tilmeldte til dine events, kurser og webinarer.
Når du er færdig med mailen, ved du præcis, hvad du skal ændre i din næste kursustekst.

De 6 tips delte jeg til et oplæg for de bedste kursusudbydere blandt ‘Mediernes Efteruddannelse’.
Dem, der lever af at sælge og holde kurser.
Men de har også brug for at blive bedre til at skrive kursustekster.
(det vil du se om lidt, for jeg deler 4 før/efter-eksempler)
Først de 6 tips i bullets 👇
De 6 copywritingtips til (mere) salgbare kursustekster er:
1: Vælg en specifik målgruppe
2: Giv et løfte
3: Oversæt features til benefits
4: Fortæl om forvandlingen
5: Brug beviser (og opbyg tillid)
6: Det vigtigste først.
Lad mig lige sige lidt om tip 1, inden vi kaster os ud i de 4 omskrivninger.
For den værste fejl, jeg ser igen og igen, er denne:
“Vi vil ikke skræmme nogen væk, derfor skriver vi en bredt appellerende tekst.”
Det’ lort. Du spænder ben for dig selv.
Vil du ramme alle, så rammer du ingen.
En klassiker.
Det er MEGET MERE effektivt at gøre følgende:
- Først beslutter du dig for, hvem kurset er til.
- Og så skriver du målrettet til én person i den målgruppe.
Nå, lad os tage første eksempel 👇
Mens du læser, så overvej, hvad der fungerer godt og mindre godt:

Har du læst det?
Jeg fremhæver de gode ting med grønt
– og med gult, hvor der er forbedringspotentiale.

DE GODE TING:
Det virker godt med ” 9 tips ” allerforrest i overskriften/titlen.
Fordi det er letafkodeligt. Og fordi det er sat i system.
Der findes tusindvis af bøger og blogindlæg om at skrive overskrifter. Men her har vores underviser udvalgt 9 tips.
Det er også effektivt at beskrive, at man kan tage de 9 tips i brug efter kurset.
FORBEDRINGSPOTENTIALET:
Der er 3 steder, jeg vil forbedre:
- titlen/overskriften
- bevisførelsen
- oversæt features til benefits
#1 Titlen/overskriften
Hvis man skal sælge et overskrift-kursus, så forventer jeg, at overskriften/titlen til kurset er KONGELIG.
‘9 tips til at skrive bedre overskrifter’ er mere klodshans. Enhver ville kunne skrive sådan en overskrift. Og løftet er knap så håndgribeligt.
#2 Bevisførelsen
Med et par klik fandt jeg ud af, at vores underviser, Andreas Scharnberg, er forfatter til bogen “SE MIG, LÆS MIG, VÆLG MIG”.
Og dét er da HELT oplagt at bruge.
Både bogtitlen og forfattertitlen. Fordi det vækker mere tillid end blot journalist.
#3 Oversæt features til benefits
Alle begår denne fejl – selv de mest garvede tekstforfattere: Deres tekster er for beskrivende:
“giver dig viden”
“du får en række øvelser”
Who cares?
Hvad får jeg ud af det?
Dét er interessant.
Og det kræver selvfølgelig også noget mere tankegods (hvem sagde, det var let at være copywriter?)
Nå, nok vandren rundt om den lunkne grød:
Her er min omskrevne version:

Hvad siger du til det?
Godt, det var første eksempel.
Vi tager ét til:

FORBEDRINGSPOTENTIALET:
- Det er meget forklar-mig-røv. Knap så sælgende.
- Det er uklart, hvem målgruppen er.
- Det er uklart, hvad jeg egentlig lærer.
DE GODE TING:
- At det foregår i Warszawa trækker gevaldigt op.
Lad os bare drøne direkte til mit omskrevne forslag:

Hvad er anderledes?
Jo, jeg har brugt tip 1 + 3 og 6:
Tip 1: Vælg en specifik målgruppe. I dette tilfælde: Journalister.
Tip 3: Oversæt til benefits: Udbyttet ved at tage med.
Tip 6: Det vigtigste først. Og det klart vigtigste er, at du skal på tur til Polen. Na zdrowie!
Og så har jeg givet kurset en ny titel/overskrift, som indeholder et løfte, du får indfriet på kurset.
Godt, nu er vi varme. Så lad os nuppe eks. 3:

DE GODE TING:
Det lyder meget godt. Fedt udbytte, at man kan sløre sine spor. Og tage det i brug med det samme.
FORBEDRINGSPOTENTIALET:
- Ingen grund til at stamme (2 x London i overskrift og første ord i indledningen)
- Udbyttet skal ENDNU mere frem
- Det vigtigste op først.
- Brug bevismateriale
Derfor griber jeg ud efter værktøj 4: Jeg vil fortælle om forvandlingen.
Altså, jeg beskriver, hvordan din verden er forandret, efter du har været på kursus. Hvilken superhelte-agtig person er du blevet til?
Lad os tage et kig på min omskrivning:

Jeg er enig med dig:
Det er blevet MEGET bedre.
Og selvom ingen af os ved, hvad “OSINT” egentlig er, så har vi begge lyst til at tage af sted på kursus nu, ik? 🙂
Rimelig badass-skills man kommer hjem med 🦹
Nå, rosinen i pølseenden; eksempel 4.

Som kommende forfatter må jeg bare sige: Det lyder rigtig dejligt med en skriveoase ved Atlanterhavet.
Der er bare *liiiidt* med rytmen og rækkefølgen i resten af teksten. Og overskriften forvirrer mig.
Derfor foreslår jeg følgende omskrivning:

Nogle gange er det ikke gevinsten, vi skal tale om. Men om udfordringen. Problemet.
Dét kan man identificere sig med.
Hvad med dine tekster?
Hvilke(t) af de 6 copywritingværktøjer vil du tage i brug i din næste event/kursus/webinar-tekst?
Næppe alle på én gang.
Den gode håndværker ved, hvilket værktøj der passer til opgaven.
Opsummering:

Kender du nogen, der kæmper med tomme kursuspladser?
➜ Så videresend dem da det her nyhedsbrev – og red deres næste event.
Win/win/win for dig, mig og din ven/kollega.
Nå, jeg skal ud og fejre min far, Signor Linde, der fyldte 66 forleden🍝🍕
Tak, fordi du læste med.
Du er verdensklasse 🫵
Ciao!
Psst: Det her indlæg udkom første gang som nr. 45 af Et Rigtigt Nyhedsbrev d. 11. januar 2026. Jeg sender ERN hver anden søndag med copywriting, AI og skrivetips, du kan bruge med det samme. Få det næste direkte i din indbakke her 💌